Profil: Ruth Christiansen

- Se Ruth Christiansens malerier her

Jeg hedder Ruth Christiansen, og jeg begyndte at male i 2009, og det er tæt på at være det bedste, der er sket i mit liv. Efter at være holdt på arbejdsmarkedet tænkte jeg meget på, hvad jeg kunne finde på at beskæftige mig med, noget jeg virkelig kunne gå op i.

September 2019:  Får et maleri med på censureret udstilling i København i oktober.

Som barn og ungt menneske tegnede og malede jeg en del. Jeg tænkte derfor, at det kunne være noget at tage op på ny.

Jeg meldte mig derfor på malerkursus hos Lieselotte Skov-Petersen i Lyngå. Senere har jeg taget kursus på Århus Kunstakademi og FOF.

Jeg maler ikke nogen bestemt stilart. Men drevet af min medfødte nysgerrighed prøver jeg lidt af hver, for at se hvad der sker.

Farverne og formerne bestemmer, hvad der kommer ud af det.

Når jeg starter på et nyt hvidt lærred, ved jeg ikke på forhånd, hvad jeg vil male. Det kommer efterhånden, som lærredet bliver fyldt med flere og flere lag maling.

Pludselig dukker der noget frem på lærredet. Det kan være en figur eller noget genkendeligt fra naturen e.l. Jeg arbejder derefter videre med udtrykket i det, jeg ser, indtil jeg er tilfreds og synes, det er færdigt.

At male er terapi for mig, og jeg maler helst og gerne hver dag. 


Add to Cart