Profil: Kirstine Marie Moos
Se Kirstine Marie Moos' kunstværker her
For mig er tegning en måde at udtrykke mine indre følelser og tanker på. Der er linjer, der lever indeni mig, som bare venter på at komme ud. Når de er på papir, kan jeg se på dem og forsøge at forstå. Mit mål er altid at udvikle mig selv og mine evner. Det er utrolig vigtigt for mig at forsøge at forstå min indre stemme og at leve et liv i balance, hvor jeg lytter til min intuition og træffer beslutninger i henhold til, hvad der gør mig glad.
Jeg tegner for at forstå mig selv og for at udforske den verden, jeg lever i. Og ikke mindst også for at forstå mit eget sind og de mennesker, jeg har i mit liv.
For mig er uperfekthed fundamentet for vores unikke karakter. Mit budskab er, at skønhed findes i vores menneskelige uperfektheder. Det er her, jeg finder min inspiration. I det uperfekte.
Jeg elsker enkelheden i stregtegninger. Og jeg kan især godt lide, at jeg starter uden at vide, hvor arbejdet ender. Det handler om at vise en følelse gennem en specifik teknik. Det ser nemt ud, men det er faktisk utrolig svært at fremhæve enkelhed i noget så komplekst som mennesket.

Min samling hedder "Jeg er kaptajnen på min sjæl"
En historie om den indflydelse sindet og ens tankegang har på det, du oplever og skaber i dit liv. Vi skaber vores egne begrænsninger. Tro på dig selv. Du har alt, hvad du behøver for at opnå det, du drømmer om. Alt er muligt. Gør det, der gør dig glad. Udforsk. Drøm. Opdag. Vejen er ikke altid en dans på røde roser, men omfavn den og tag den som en vigtig lektie for at vokse som menneske.




