Profil: Alf Pedersen
... se original kunst af Alf Pedersen , klik her!
Alf P er autodidakt kunstner i 20 år.
Vejen ind i kunsten startede i en alder af 20 år, hvor mine forældre fik nye naboer ved navn Kurt Vincent og hans kone Hanne og deres dreng Jonas.
En dag gik Kurt ud i sin have med noget, jeg ikke helt kunne se, hvad var, men som vakte min interesse.
Jeg kiggede over hækken, og Kurt var i gang med at lave en træskulptur.
Han endte med at invitere mig indenfor i deres hjem.
Det, der mødte mig der, var farverige malerier med deres abstraktioner og dyrebare figurer og et hav af skulpturer.
Den følelse jeg fik indeni var overvældende.
Jeg følte, at jeg blev ramt af en hammer uden at vide, hvordan jeg skulle oversætte tingene. Men interessen var vågnet.
4 år senere oplevede jeg en krise i mit liv, hvor jeg havde levet på kanten af samfundets normer. Mit liv trængte til forandring, og kunsten hjalp mig på vej ud.
I de sidste 20 år har jeg afprøvet forskellige stilarter for at finde min stil. Jeg fandt den for 5-6 år siden, og i dag arbejder jeg med lys, street art, pop art, collager og abstrakte billeder.








